I forbindelse med Johanniterhjælpens Pilotprojekt for førstehjælp havde foreningen og elevredderne fra Sankt Petri-skole den 17.-18. maj 2017 et opfølgningsbesøg af Mathis Petersen (Johanniter Unfall-Hilfe i Kiel) og Helena Hasenkamp (Johanniter Unfall-Hilfe, Landesverband Nord).
Den 17. maj var der en uformel sammenkomst med bestyrelsesmedlemmer fra Johanniterhjælpen og enkelte medlemmer af Johanniterordenen.
Den 18. maj bød på et par hyggelige timer på Sankt Petri-skole, hvor elevredderne fik en kort efteruddannelse og en genopfriskning, fuld af sjov og spas, samt planlægning af kommende fritidsaktiviteter og af mulige besøg i Kiel, Hamburg eller Flensburg. En af de mere morsomme aktiviteter var at sætte plaster på en bestemt finger. Det syntes eleverne var meget sjovt.
Elevredderne var glade for det ganske vist korte besøg. De fik også mulighed for at komme med justeringsforslag samt med ris og ros. Disse bliver selvfølgelig taget til efterretning og implementeret i det følgende arbejde. Ud af de 15 uddannede elevreddere er der 14 tilbage, hvilket tegner på, at det stadig er spændende for elevredderene at være aktive.
Det næste, der står på kalenderen for elevredderne og Johanniterhjælpen er en fælles filmaften på Sankt Petri-skolen med hjemmelavet pizza og popcorn.
Efter sommerferien bliver der udarbejdet en elevredder-kalender, således at møder, rejser og uddannelser kan planlægges nøjere.
–Maibritt Zuschke