Dansk Johanniter som generalsekretær

Peter Kurrild-Klitgaard blev på et møde hos Malteserordenen i Rom 14. april 2018 valgt som ny generalsekretær for Committee on the Orders of St. John.  Han efterfølger ambassadør Arne Freiherr von Kittlitz & Ottendorf (Tyskland).  Ved samme lejlighed valgtes den canadisk-amerikanske advokat, H.E. fra’ John T. Dunlap (USA) som ny præsident, som erstatning for H.E. Peregrine Bertie (UK).

Komitéen er samarbejdsorgan mellem de fire anerkendte Johanniterordener og Malteserordenen og tager sig bl.a. af den fælles beskyttelse af disses navne, symboler og varemærker.

Peter Kurrild-Klitgaard i haven til Villa del Priorato di Malta, Malteserordenens ejendom på Aventiner Højen i Rom (14. april 2018).

Johanniterordenen & Malteserordenen i privataudiens hos H.M. Kong Carl XVI Gustaf

Den 4. oktober 2013 var repræsentanter for Johanniterordenerne og for Malteserordenen i privataudiens hos H.M. Kong Carl XVI Gustaf af Sverige på Stockholms Slot.

Kongen er siden 1974 protektor for Johanniterordenen i Sverige–en position som hans farfader og oldefader havde før ham.

Gæsterne talte bl.a. Henric Ankarcrona (kommendator, Johanniterordenen i Sverige), Anthony Mellows (Lord Prior, Venerable Order of Saint John) og fra’ Matthew Festing (stormester, Malteserordenen).

131004-HMK-Johanniterbröderna-foto-H-Garlöv-009

Johanniterordenen/Malteserordenen fejrer 900 års jubilæum i fællesskab

900-Jahr-Feier__01_fe66b588f2

Det er i 2013 præcis 900 år siden, at pave Paschalis II ved en bulle transformerede Hospitalet i Jerusalem til en religiøs orden.

Jubilæet blev fejret den 6.-7. september 2013 i Berlin, bl.a. ved en fælles, økumenisk festgudstjeneste  Berlins Domkirke for indbudte repræsentanter for Hospitalets nutidige repræsentanter, den protestantiske Johanniterorden og den katolske Malteserorden.

Hædersgæst var Forbundsrepublikken Tysklands præsident, Joachim Gauck, der på billedet (t.h.) ses med Johanniterordenens Herrenmeister, H.K.H. Prins Oskar af Preussen.  Malteserordenen var bl.a. repræsenteret af dens storhospitallar, Albrecht Freiherr von Boeselager. Festgudstjenesten blev forestået af Dr. Markus Dröge, evangelsk biskop for Berlin-Brandenburg m.v., og Dr. Rainer Maria Kardinal Woelki, katolsk ærkebiskop for Berlin.

Fra Johanniterordenens danske afdeling var professor Peter Kurrild-Klitgaard inviteret.

images