Velbesøgt generalforsamling

Der var et pænt fremmøde fra både ind- og udland i Bugenhagensalen i Skt. Petri menighedslokaler i forbindelse med Johanniterhjælpens tredje ordinære generalforsamling den 23. marts 2017.

På generalforsamlingen–hvor Thomas Ahlefeldt-Laurvig-Lehn var dirigent–genvalgtes bestyrelsen, d.v.s., advokat Jacob von Gehren (formand); direktør Ulrik af Rosenborg (viceformand); kontorchef Niels Arne Dam (kasserer); kaptajn Preben Bille Brahe (sekretær); adm.direktør Mogens Boel Lindhardt Hansen; konsulent Henrik Holstein; advokat Casper Moltke; cand.mag. Maibritt Zuschke.

Undervejs orienterede Søren Dosenrode om Johanniterhjælpens nye medlemskab af Danske Kirkers Råd, samt Maibritt Zuschke og Thomas Ahlefeldt-Laurvig-Lehn om arbejdet med organisationens to førstehjælpsprojekter.

I forlængelse af generalforsamlingen gav kommendator Herbert von Bose, der er Johanniterordenens ansvarlige for internationalisering, en orientering om dette arbejde.