Årets støttekoncert med Leila Sherzai & Ensemble

Gå ikke glip af årets støttekoncert tirsdag 12. november 2024 i Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, København kl. 19.00. Dørene åbnes kl. 18.30.

Vi skal i år lytte til den ukrainske sopran Leila Sherzai, som har vundet flere internationale priser som operasanger og sunget på de største operascener.

Ensemblet består af anerkendte og prisbelønnede ukrainske kunstnere; Natalia Gordeyeva på violin, komponisten og harmonikaspilleren Dmytro Herhel samt Semion Balchem på klaver.

Du kan allerede nu købe entré for 130 kr. per deltager på MobilePay 41327 eller ved overførsel til Johanniterhjælpens indsamlings konto: Reg.nr. 9570 kontonr. 13847932 (bemærk: Nyt kontonummer). Husk endelig at skrive dit navn i kommentarfeltet, så du bliver noteret på listen, der ligger i indgangen. Det er også muligt at anvende Billetto – klik her. Endelig kan du betaleved indgangen, hvor prisen dog vil være 160 kr.

Alle indtægter fra entréen og de vanligt generøse donationer går som altid ubeskåret til ’Morgencaféen for Hjemløse’ på det Ydre Nørrebro.

Læs hele indbydelsen til støttekoncerten her og spred endelig budskabet til venner og bekendte, som altid er velkomne.

APPEL FRA FORMANDEN Hjælp med at udsende invitationen til koncerten! Send til alle du kender, og bed dem sende den videre – også selvom du eller de måske selv er forhindret i at deltage. På den måde støtter du den gode sag – tak.