For 10. gang inviterer vi til den traditionsrige Johanniterhjælpskoncert i Holmens Kirke kl. 19 (dørene åbnes kl. 18.30).
Kom og nyd smuk musik udført af de dygtigste kunstnere og vær med til at støtte Morgencafé for Hjemløse på Det ydre Nørrebro og deres vigtige sundhedsindsats blandt de hjemløse.
Pianisten Elisabeth Holmegaard Nielsen og violinisten Christine Bernsted vil spille værker af Grieg, Nielsen, Skoryk, Silvestrov, Brahms og Kreisler.
Traditionen tro vil både nye gæster og de mange tilbagevendende i pausen møde hinanden over et glas vin. Altid et populært indslag.
Som sædvanlig går samtlige indkomne betalinger og donationer ubeskåret til Morgencafé for Hjemløse.
Elisabeth og Christine optræder pro bono på grund af koncertens prisværdige formål. Det er vi dem dybt taknemmelige for.