Jesus døbes i Jordan-floden af Johannes Døberen, Johanniterordenens skytshelgen (kalkmaleri, Ballerup Kirke)
Johanniterordenen har siden Reformationen arbejdet på et luthersk-evangelisk grundlag.
Ordensbøn
Velsign, o Herre Gud, vor orden!
Den vil tjene dig til ære.
Vær den nådig, hjælp den altid,
stå den bi i frelsens kamp!
Styrk vor tro på frelsermanden,
Han som korset bar til sejr.
Bekæmp alt ondt, og frem alt godt;
hjælp den svage, bevar hans tro!
– Ja, hjælp de svage!
Herre, hør vor bøn!
Amen.
+++
Ordensreglen
Med fædrene i Skt. Johannes af Jerusalem Hospitals Ridderorden
som forbillede og vandrende i deres fodspor
vil johanniteren også i dag tjene Herren Jesus Kristus.
Han lader sig kalde til kærligt virke,
hvor næsten lider nød,
og til troens vidnesbyrd
over for de anfægtedes vantro.
Hans vej til Gud er ikke verdensflugt.
Reformationen har på ny åbnet evangeliet for ham
og kaldt ham til gudstjeneste i denne verden
med øje for alle skabningers nød,
med et hjerte, der kan elske,
med hænder, der er rede til gerning,
med forbøn for hans medmennesker.
For ham bliver hverdagen højtid,
og hans verdslige arbejde bliver gudstjeneste.
Han bærer ordenens tegn som sindbillede på sin frelse
og som lignelse for bjergprædikenens saligprisninger,
der forjætter ham Guds riges komme og sejr
under jordelivets kampe og anfægtelser.
Som ridder for den højeste Herre skal han
med apostlen Paulus’ ord
ikke blot kæmpe mod menneskers magt,
men mod de usynlige magter
i denne verdens mørke.
Han står kampen mod vantro igennem
med sandhed og retfærdighed som våben,
med troens skjold og Åndens sværd,
som er Guds ord,
med den bøn,
at Gud fastholder ham selv i troen
og hjælper ham til at overvinde alle anfægtelser.
I sin egen tids åndelige kamp
tjener han også Gud med fornuftens gaver,
hvormed tro og viden
i fællesskab forkynder Guds pris.
Lydighedsløftet gør johanniteren beredt til
at følge Herrenmeisteren og ordenens øverstes bud
i daglig tjenstvillighed,
at fremme ordenens mål
og at tage vare på ordenens ære.
Han vil overalt og til alle tider,
i sit ægteskab og sin familie, i alle hverv
og over for alle jordelivets opgaver
vise sig at være en sand johanniter.
Den engang pålagte pligt,
at beskytte og ledsage pilgrimmene
til den hellige stad,
opfylder johanniteren i dag gennem sin beredvillighed til
at gå troens vej med sin næste
og at stræbe efter et broderskab,
i hvilket alle tjener hinanden, enhver med den nådegave
som han har fået af Gud.
Denne ordensregel viser vejen,
som johanniteren går i gode som dårlige dage,
i tillid til vor Herre Jesu Kristi nåde
og Guds kærlighed
og Helligåndens fællesskab.
+++
Saligprisningerne
Salige er de fattige i ånden,
for Himmeriget er deres.
Salige er de, som sørger,
for de skal trøstes.
Salige er de sagtmodige,
for de skal arve jorden.
Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden,
for de skal mættes.
Salige er de barmhjertige,
for de skal møde barmhjertighed.
Salige er de rene af hjertet,
for de skal se Gud.
Salige er de, som stifter fred,
for de skal kaldes Guds børn.
Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
for Himmeriget er deres.
Matt 5,3-10
+++
Det åndelige ridderskab
Vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke.
Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.
Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå.
Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium.
Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile. Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord.
Ef 6,10-17
Malteserkors indsat i muren til Sankt Hans Kirke i Odense, Nordeuropas største bevarede johanniterkirke (1400-tallet).