Efter 1½ år med COVID-19-dødsfald, sygdom og uhørte restriktioner, kom så i juli den frygtelige oversvømningskatastrofe i Belgien og det vestlige Tyskland, i særdeleshed i Rhinlandet.

Katastrofen er uden europæisk sidestykke i nyere tid, muligvis endda siden verdenskrigen. Øjenvidner meldte at oversvømmelserne efterlod lig i træer og fastklemt under broer. Det var moderne, almindelige familiemennesker, som os selv, som blot få dage tidligere levede et helt normalt liv i et vestligt velfærdssamfund. Tusinder og tusinder af hjem er skyllet helt væk og endnu flere er stærkt beskadigede og ubeboelige i lang tid frem.

Hjælpeorganisationerne var hurtigt ude, ikke mindst Johanniterordenens Unfallhilfe. Samtidig opfordredes alle johanniterhjælpsorganisationer til at bidrage. Det stod rystende klart for os i den danske Johanniterhjælp, at der skulle handles hurtigt, og at hver en krone talte. Vi sendte derfor meget hurtigt 42.000 kr., hvoraf de 25.000 kr. kom fra foreningen (os alle), 15.000 kr. kom fra Johanniterordenen i Danmark og 2.000 kr. fra et medlem af Johanniterhjælpen, advokat Martinussen, København.

Der var naturligvis intense overvejelser i bestyrelsen forud for et for vor lille forening så stort skridt, som tilmed (af gode grunde) ikke figurerede på budgettet. Vi kunne konstatere, at i de år Johanniterhjælpen i Danmark har eksisteret, har der aldrig været et værdigere, eller i hvert fald mere trængende mål for vor støtte, end dette. Der har heller aldrig været så store forventninger fra både os selv og fra omverdenen til, at vi ydede en maksimal og hurtig indsats.

Vi ser frem at debattere tiltaget ved næste generalforsamling.

hh